Bliv praktikant

Bliv praktikant

Vi søger et par grafisk dygtige praktikanter, der har lyst til at arbejde med PR, website og SoMe – remote stilling

Hakon Holm er et lille forlag med store ambitioner og store udgivelser på tegnebrættet. Der er fuld fart på, og vi ønsker at få et sæt nysgerrige og kreative praktikanter med på rejsen, så der kan komme nye friske ideer i spil! 

I får mulighed for at komme vidt omkring og tæt på alle hjørner af forretningen – fra det første manuskript lander på vores bord til der afholdes bogreception med bobler. 

Hvad går praktikken ud på?

Som praktikanter hos Hakon Holm kommer I til at prøve kræfter med forskellige discipliner indenfor digital markedsføring og kommunikation, ligesom visuel formidling og content creation vil spille en vigtig rolle. 

Opgaverne vil i nogen grad blive defineret ud fra jeres studieretning, interesser og kompetencer, men det er vores tanke, at I særligt skal beskæftige jer med følgende: 

  • Opdatere hjemmesiden og sikre en visuel ensartet profil. 
  • Udarbejde SoMe-strategi og lave opslag til Instagram, Facebook og LinkedIn. 
  • Medvirke til PR-aktiviteter, herunder pressemeddelelser og bogreceptioner. 

Da vi er en mindre biks, vil I opleve at bære mange forskellige kasketter, opnå bred erfaring og få en masse stærke skills på CV’et.  

Vi forestiller os, at I:

  • er i gang med en relevant uddannelse, f.eks. indenfor kommunikation, marketing, kulturformidling, webudvikling eller grafisk design.  
  • har prøvet kræfter med WordPress og Canva. 
  • kan lide at nørde ord, billeder og brugeroplevelse. 
  • har lyst til at arbejde med strategisk og kreativ formidling. 
  • er strukturerede og organiserede af natur. 

Da praktikken foregår remote, er det vigtigt, I trives med at arbejde selvstændigt, formår at planlægge jeres opgaver, overholde deadlines og er klar på at tage den daglige kommunikation med jeres nye forlagskollegaer på Teams, mail og telefon.   

Det praktiske

Da praktikken foregår remote, er det vigtigt, I trives med at arbejde selvstændigt, formår at planlægge jeres opgaver, overholde deadlines og er klar på at tage den daglige kommunikation med jeres nye forlagskollegaer på Teams, mail og telefon.   

Længde: Efterår 2025. Praktikperioden tilpasses efter jeres uddannelse og vil som udgangspunkt være 37 timer om ugen.     

Lokation: Remote. Der vil være stedvise fysiske møder samt mulighed for deltagelse ved events og bogreceptioner, hvis I har lyst. 

Praktikken er ulønnet, og da vi hos Hakon Holm arbejder hjemmefra, kan I desværre hverken få frokostordning eller fredagsbar. Til gengæld kommer denne praktikstilling med fleksibilitet og ansvar samt en masse gode læseoplevelser. 

Lyder det som noget for dig/jer?

Send en kort motiveret ansøgning sammen med CV til forlagskonsulent Camilla Garby-Dreyer senest fredag den 23. maj 2025. Vi afholder samtaler løbende! 

Hej! Spørg mig om hvad som helst!