Almanak – naturfotografiske fortællinger
Af Mikkel Due Andersen
349,00 kr.
- 14 dages fuld returret
Almanak – naturfotografiske fortællinger er en personlig rejse gennem den danske natur set gennem naturfotograf Mikkel Due Andersens øjne.
Gennem årets gang møder læseren blomstrende skovbunde, tågede moser, fugletræk, vinterstorme og naturoplevelser, der binder minder, følelser og landskaber sammen. Bogen forener naturfotografi med fortællinger om det liv, der leves i og omkring naturen.
En bog om årstidernes rytme, naturens påvirkning af mennesket og glæden ved at høre til i den danske natur.
- Udgivelsesdato: Oktober
- Sprog: Dansk
Beskrivelse
Almanak – naturfotografiske fortællinger
Hvad betyder naturen egentlig for os?
I Almanak – naturfotografiske fortællinger tager Mikkel Due Andersen læseren med gennem et helt år i den danske natur. Fra de første blå anemoner i skovbunden til vinterens stilhed og sneklædte landskaber udfolder naturens cyklus sig gennem fotografier, naturoplevelser og personlige fortællinger.
Bogen er bygget op som en moderne almanak. Ikke som en kalender, men som en fortælling om de begivenheder, arter, steder og stemninger, der vender tilbage år efter år. Om de oplevelser der former vores forhold til naturen og til os selv.
Gennem bogens kapitler møder vi blandt andet hugorme, skrubtudser, traner, sommerfugle, mosehornugler, bævere og storke. Men naturens dyr er ikke alene hovedpersoner. Bogen handler lige så meget om menneskets møde med naturen, om minder fra barndommen, om familie, livets forandringer og om de følelser, som naturoplevelser kan vække.
Naturfotografiet bliver et redskab til at være nærværende. Til at genopdage det, som let forsvinder i en moderne hverdag. Gennem årstidernes skiften viser bogen, hvordan naturen kan være både legeplads, fristed, spejl og ledsager gennem livet.
En fortælling om natur og tilhørsforhold
Almanak – en naturfotografiske fortællinger er skrevet til alle, der holder af naturen. Til fuglekiggere, fotografer, vandrere, naturelskere og mennesker, som genkender følelsen af at komme hjem lidt rigere efter en tur ud i det fri.
Bogen er samtidig en hyldest til den danske natur og til de oplevelser, som år efter år former vores egne indre almanakker.
Du kunne også være interesseret i...
Du kunne også være interesseret i…
-
Historie og samfund
Sorthat-Muleby – En lokal fortælling om forandring
275,00 kr. Tilføj til kurvVurderet 0 ud af 5
