Legenden om
den 13. apostel

Historisk spændingsroman af Claus Stensgaard Jensen:

I ‘Legenden om den 13. apostel’ fortsætter forfatteren til den anmelderroste roman ‘Vogteren af det 7. segl’ sin afsøgning af kristendommens største myter og mysterier. Sagnomspundne relikvier bliver fundet i skjulte grave og klostre, mens korsridderne samles for at genskabe ‘Miraklet fra det første korstog’.

Legenden om den 13. apostel. Roman. 368 sider.
Legenden om den 13. apostel. Roman. 368 sider.

Legenden om
den 13. apostel

Historisk spændingsroman af Claus Stensgaard Jensen:

I ‘Legenden om den 13. apostel’ fortsætter forfatteren til den anmelderroste roman ‘Vogteren af det 7. segl’ sin afsøgning af kristendommens største myter og mysterier. Sagnomspundne relikvier bliver fundet i skjulte grave og klostre, mens korsridderne samles for at genskabe ‘Miraklet fra det første korstog’.

Vinteren 1365. Fra hele Europa samler der sig under pavepaladset i Avignon en enorm hær. Missionen er at genvinde det tabte Hellige Land. Det sidste og afgørende korstog! 

Men allerede inden de sætter ud på deres færd rammes de af uheld. Kong Valdemar forgiftes og magtintrigerne viser sig talrige som masterne i flåden. Det bliver begyndelsen på Maria og Margrethes vilde rejse, der ikke kun tager de to jomfruer over land og vand, men også langt ind i de allerdybeste hemmeligheder i den kristne tro. Helt ind i kirkens hjerte, hvor det hellige blod er fortyndet af magt og løgn.

Undervejs afsløres et blodets bånd til fortidens helgener og martyrer i historiens sprækker, og de to jomfruer søger, med hjælp fra jødiske stammer, hemmelige roma-netværk og himmelske kræfter, at finde frem til korstogets egentlige formål.

Inspireret af kristne myter og historiske begivenheder

Historiske begivenheder er det farverige baggrundstæppe for denne spændingsroman, der tager afsæt i den danske Kong Valdemar Atterdags lange rejse, der på mange måder var med til at forandre vores verden.

Romanen kan læses uafhængigt af den forudgående i serien, da en udførlig prolog indfører læseren i de centrale begivenheder i ‘Vogteren af det syvende segl’.

Grove mænd iført læder, panser og plader skuede mod byen fra skibenes dæk, mens vrinsk fra stridsheste under dæk blandende sig med skrigene fra de kredsende måger. De tungt lastede skibe nærmede sig havnen i Avignon, hvor snesevis af krigsskibe allerede lå fortøjet til de robuste egetræspæle som var banket ned i flodens mudrede bund.

Om forfatteren

Claus Stensgaard Jensen (1964) er en historie-interesseret globetrotter, som rejser Europa tyndt for at lade sig inspirere og besøge steder med tydning for historiens udvikling. Som research til denne bog har han bl.a. besøgt Rom, Jaffa, Jerusalem og Istanbul.

– Mit mål med denne historiske roman er at give læseren indsigt i en vigtig og spændende tid, ved at kombinere historiske fakta med en spændende historie. Fra starten har jeg også tænkt i mulig filmatisering, hvorfor det billedlige har været vigtigt at få med. Altså, hvad de to jomfruer ser, hører, smager og lugter, fortæller Claus Stensgaard Jensen.

Amatørarkæolog

Claus Stensgaard Jensen er leder for offentlige kunder i en tech-virksomhed og har tidligere været topchef i det offentlige i Grønland og på Bornholm. I fritiden er han amatørarkæolog, ølbrygger og ivrig læser af faghistoriske bøger samt forfattere som Hemingway, Steinbeck, Jack Kerouac og Charles Bukowsky.

En videreudvikling af et anmelderrost univers

Med Legenden om den 13. apostel følger Claus Stensgaard Jensen op på den anmelderroste debutroman Vogteren af det syvende segl, der blev fremhævet for sin historiske dybde og evne til at balancere spænding og troværdighed.

Legenden om den 13. apostel kan læses uafhængigt af den forudgående bog i serien, idet en udførlig prolog indfører læseren i de centrale begivenheder i Vogteren af det syvende segl.

5/5

"Jeg er dybt imponeret over forfatterens evne til at komponere en roman set med datidens øjne, men skrevet med nutidens mennesker for øje."

– Krimiormen

5/5

"Herligt at betragte de historiske begivenheder gennem de to kvinders øjne. En virkelig flot og professionel skrevet debutroman."

– Bogmarkedet.dk