Min indkøbskurv

Ny biografi og kunstbog af Brian Christensen:

Sabber – en original papirklipper

Med saksen frembragte Sabber de mest fantasifulde og finurlige papirklip af mennesker, dyr og underjordiske trolde. Andre klip var nærmest Storm P.-agtige.

Sabber blev sammenlignet med H.C. Andersen, men hans værker var langt mere raffinerede. Han oplevede dog ikke den samme anerkendelse for sin kunst, hvilket han kæmpede for gennem karrieren. En karriere, som startede i Tivoli og som sluttede brat med en ulykke i Polen.

5/5

“… Biografien giver et fremragende overblik over Sabbers karriere…”

“Brian Christensen kan ikke roses nok for dette fantastiske værk om en kunstart, som har ligget i dvale, men med denne smukke udgivelse er trukket frem i dagens lys. Bogen er nærmest en sædeskildring af kunst- og kulturlivet på Bornholm.”

5/5

“Jeg er utrolig imponeret over Sabbers kunnen og hans evner som kunstner. [Bogen] indeholder et væld af fantastiske papirklip, langt ud over det sædvanlige.”

Sabber
Sabber (1938-2005)

Fortællingen om Sabber

Jens Jakob Sabber Jensen, bedre kendt som Sabber (født 19. august 1938, død 6. september 2005), var en dansk papirklipper.

Sabbers papirklip var ganske unikke. De sammenlignes ofte med H.C. Andersens elegante og mere enkle klip, men Sabbers værker var mere varieret. Fantasifulde, fabulerende og finurlige papirklip af mennesker, maskiner, dyr og underjordiske trolde.

Han klippede lejlighedsklip til fødselsdage, firmaer og foreninger. Han klippede plakater til museer og biblioteker, og han illustrerede menu- og spillekort til færgeselskaber og tandlæger.

Han lavede også de store kunstneriske værker til udstillinger herhjemme og i lande som Tyskland, Schweitz, Polen, Litauen og Italien. Klip, som imponerede og fik galleriets gæster til at stoppe op og beundre og undres.

Jeg klipper motiverne i hvidt skrivepapir og bemaler det færdige billede. Klippene opstår som idéerne falder mig ind både symmetrisk og asymetrisk.

Papirklip af Sabber: Solen bryder igennem. 1987.
Solen bryder igennem (1987). Papirklip af Sabber.

Om Sabber og bogens tilblivelse

Forfatter Brian Christensen fortæller om Sabber og bogens tilblivelse i programmet Mellem os på TV 2/Bornholm.

Klik på billedet herunder for at se udsendelsen på tv2bornholm.dk.

"Brian Christensen kan ikke roses nok for dette fantastiske værk om en kunstart, som har ligget i dvale, men med denne smukke udgivelse er trukket frem i dagens lys. Bogen er nærmest en sædeskildring af kunst- og kulturlivet på Bornholm."

Papirklip af Sabber

Klik på klippene for forstørrelse.

Sabber var en original

Bogen om Sabber giver et nuanceret billede af den unikke kunstner og den meget specielle personlighed, som han var.

Han talte nærmest som man gjorde i 1950’erne, og gik lige sådan klædt. Venner ringede på alle tider af døgnet for at stille spørgsmål om et specifikt emne, som han selvfølgelig kunne svaret på.

Han var et omvandrende leksikon, og reolerne med bøger opretholdt også hans lille afsidesliggende husmandssted fra en sammenstyrtning. Indenfor gik hans 17 katte, høns og to påfugle frit rundt, men på skrivebordet lå hans operationssakse sirligt klar til næste papirklip.

Sabber – en original papirklipper. Af Brian Christensen.

Kunstneren Sabber

Sabber – en original papirklipper fortæller for første gang historien om denne usædvanlige person, som kom fra et fint borgerligt landsretssagfører-hjem i Birkerød, der blev ramt af en skandale.

Den sårbare dreng slap for skolegang, mens papirklipperiet greb om sig – og førte til Sabbers første sæson i Tivoli som papirklipper. I 1973 flyttede han til Bornholm, hvor han boede frem til sin død.

Siden fulgte en kamp for at overleve af sin kunst – og den kamp førte ham til Bornholm, hvor alle kendte ham i 1980’erne og 1990’erne. Især folkesagnene og klip om de underjordiske trolde fyldte meget.

Samtidig udstillede Sabber imponerende kunstværker i både Danmark, Norge, Rusland, Tyskland, Schweitz og Litauen, og nåede sit højdepunkt i Rom – side om side med H.C. Andersen.

Tropisk fisk (1972). Papirklip af Sabber.
Fisk (uden årstal). Papirklip af Sabber.
Fisk (uden årstal). Papirklip af Sabber.

Sabber lagde sin personlighed ind i sin klippekunst. Det er det, store kunstnere kan, og som en stor kunstner bør Sabber huskes.

Fra bogen "De underjordiske", 1981. Papirklip af Sabber.
Fra bogen "De underjordiske", 1981. Papirklip af Sabber.

Bogfakta

Titel: Sabber – en original papirklipper

Forfatter: Brian Christensen

ISBN: 978-87-87698-30-6

Forlag: Hakon Holm Publishing

Sidetal: 356 – ill. med over 250 klip og tegninger.

Bogen sælges via landets boghandlere (DBK) og via: www.hakon-holm.dk

Pris: 450,00 kr.

Udgivelsesdato: Torsdag den 17. november 2022.