Min indkøbskurv

Fiskernes oprør 1978 og 1987

295,00 kr.

Udkommer medio maj 2024: Ny bog om de to største fiskeroprør nogensinde i Danmark.

Fiskekvoter og fiskerigrænser er noget, som fanden har skabt. Det var de danske fiskere enige om i 1978. I 1987 var de også enige om, at fiskeriregulering var hul i hovedet. Derudover har fiskerne aldrig været enige om noget som helst.

I den nye bog ”Fiskernes oprør 1978 og 1987” fortæller forfatter Ivar Holm historien om dengang, da 400 fiskekuttere blokerede Københavns havn, mens 300 kuttere blokerede yderligere 21 havne i Danmark. Utilfredse fiskerne deltog fra hele landet, men initiativet kom fra de bornholmske fiskere, hvorfra Leif Hansen og Ole Basse Mortensen blev valgt som fiskernes talsmænd på Langelinie.

– Det kan ikke hjælpe, at lægen kommer, når barnet er dødt. Vi vil have flere fisk nu eller kontanter, lød det bl.a. fra Ole Basse Mortensen.

Blokaden i 1978 var ulovlig, men sympatien i befolkningen stor. 30-50.000 københavnere tog på søndagsudflugt på Langelinie, for at høre fiskerne fortælle om en hverdag, hvor de bare gerne vil fiske, men ikke måtte fange noget. Fiskeriminister Svend Jakobsen og statsminister Anker Jørgensen var presset. En forfejlet fiskeripolitik i EF, dårlige forhandlinger med Østersølandene, samt fiskernes stadigt større kuttere – og havbiologernes bekymring for overfiskning – var skyld i krisen.

Beskrivelse

Fiskernes oprør 1978 og 1987 – udvalgte citater fra bogen:

”Torsken har mere hjerne end Dem minister”,
Banner til demonstration foran Christiansborg

”Trusler, pression og forsøg på selvtægt løser ingen problemer. De skal løses ved forhandlinger med fiskeriets organisationer, og disse forhandlinger er vi indstillet på at fortsætte”,
Fiskeriminister Svend Jakobsen (S)

”Jeg vil gerne understrege, at vi ikke er kommet for at presse penge ud af staten. Vi ønsker blot at have lov til at fange de fisk, som vi ved, at der er, før de dør af alderdom”,
Ole Basse Mortensen, talsmand for fiskerne

”Fiskerne følte, at han pissede på dem. Hvis Svend Jakobsen havde holdt sin kæft, og statsministeren havde ofret blot 5 minutter af sin dyrebare tid, så havde vi ikke haft nogen blokade i dag”,
Niels Anker Kofoed, MF (V)

”Vi kan ikke anbefale rejsende at begive sig til færgehavnene på fredag. Efter at statsministeren har afvist at tale med os, er der ingen anden udvej end at blokere havnene. Vi har ikke andet at bruge vore skibe til”,
Ole Basse Mortensen, talsmand for fiskernes aktionskomite

”Fiskerne er i en desperat situation, men det berettiger dem ikke til at begå selvtægt i form af blokader. Aktionen i fredags var simpelthen hovedløs, og gentagelser vil ikke fremme fiskernes sag”,
Dagbladet Børsen

Du kunne også være interesseret i...