Min indkøbskurv

De bornholmske amatørarkæologer 25 år

De første og største fund

Ta’ med på skattejagt og mød historien. Læs om arkæologien på Bornholm og om de mange spændende fund, der er gjort på øen.

Fantastisk fortælling om de første og de største fund på Bornholm

De Bornholmske Amatørarkæologer historie startede for 25 år siden, men den historie, som vi graver op af den bornholmske muld, strækker sig meget længere tilbage.

Vi har fundet 5000 år gamle tværpile af flint, 1000 år gamle sølvskatte og guldskatte fra 500-tallet. Vi har fundet relikviekors, perler og guldgubber, men også moderne ting som bilnøgler og forsvundne vielsesringe.

Håbet med denne bog er at afspejle foreningens kærlighed til arkæologien. Afspejle vores pionérånd og den fine anerkendelse, som vi nyder i Nordeuropa, når vi rykker ud som detektorhold og assisterer diverse museer og universiteter i udlandet. Samt afspejle vores medlemmers oplevelser på de bornholmske marker og udgravninger – ofte i samarbejde med Bornholms Museum.

Med stolthed har De Bornholmske Amatørarkæologer i en årrække stået for op til en tredjedel af samtlige nye danefæ-indleveringer til Nationalmuseet.

Vi er også stolte over, at de bedste fagfolk fra netop Nationalmuseet, Bornholms Museum og flere museer i Nordeuropa bidrager til denne bog ved at sætte vores fund i et historisk perspektiv.

Det vigtigste med bogen er dog at inspirere andre til selv at gå i felten og gøre et arkæologisk fund. For det giver sådan et vidunderligt historisk sus, når det sker.

Fakta

432 sider – rigt illustreret.
Redaktører: Chefarkæolog Finn Ole Sonne Nielsen og Brian Christensen.

Man kan hoppe ind hvor som helst i den mere end 400 sider tykke bog og begynde at læse, den er perfekt til at tage frem til eftermiddagskaffen eller når vejret viser sig fra sin værste side. Det er en bog, som jeg varmt kan anbefale.

Presseudklip med De første og største fund

Bornholms Tidende, 11-01-2021.
Kristeligt Dagblad, Svensk Numismatisk Tidskrift og Klippeøen.