Min indkøbskurv

Vores forfattere

Bøger

Forfattere hos Hakon Holm Publishing

Jakob Seerup. Foto: Pelle Rink.

Jakob Seerup

(f. 1975)

Jakob Seerup er kulturhistoriker og forsker og har siden 2018 været ansat som museumsinspektør for nyere tid på Bornholms Museum. Før da har han været ansat på Orlogsmuseet, Tøjhusmuseet og Nationalmuseet. Han blev uddannet som cand. mag. i historie på Københavns Universitet i 2001. I 2010 blev han ph.d. i flådehistorie også ved Københavns Universitet.

Jakob Seerup har skrevet en lang række forsknings- og formidlingsartikler og bøger om primært flåde- og militærhistorie. Det er bl.a. bogen ”Den Russiske General – Et liv for Zaren”, Syddansk Universitetsforlag 2019 og ”Flåden” i 100 Danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag 2021. Han har blandt andet også skrevet forord til “70 Erindringsglimt fra russertiden på Bornholm”.

Bøger af forfatteren:
Valborg Hjorth – Sygeplejerske ved Øst- og Vestfronten

Foto: Pelle Rink

Jakob Bondo Schultz

(f. 1951)

Som ung lærte Jakob Bondo Schultz at bygge klassiske guitarer af den anerkendte amerikanske guitarbygger Irving Sloane. Det skete i en periode, hvor de begge boede i Bruxelles i Belgien. I 2014 flyttede Jakob Bondo Schultz fra København til Bornholm sammen med sin hustru, kunstneren Gitte Helle, og han etablerede sig her som professionel guitarbygger med guitarværksted i Svaneke.
Som guitarbygger kender han de akustiske og elektriske guitarer indefra, udefra, forfra og bagfra, og i hans værksted bygges der både nye guitarer og repareres og restaureres gamle til kunder på Bornholm, i resten af landet og i udlandet.
Udover at bygge guitarer spiller Jakob i sin fritid selv guitar i den akustiske guitarduo Bondo & Claxton.

Bøger af forfatteren:
GUITAREN

Foto: Flemming Hjøllund

Forfatter Brian Christensen

Brian Christensen

(f. 1971)

Brian Christensen er uddannet journalist og historiker på Roskilde Universitet med speciale i biografier. Han har arbejdet i DR som radiovært, eventkoordinator og tv-tilrettelægger. Senest på TV 2/Bornholm som journalist og tv-vært. Undervejs har Brian Christensen drevet Bornholms Lille Boghandel (DKs mindste!) og udgivet 15 bøger på eget forlag. Som forfatter har Brian Christensen skrevet en række portrætbøger og biografier. Derudover har han været redaktør på udgivelser, som kredser om historiske emner som politik, arkæologi og krigs- og fiskerihistorie.
Læs om Brian Christensens begejstring for de gode historier.

Bøger af forfatteren:
Mit Bornholm – 13 personligheder fortæller
Sabber – en original papirklipper
Græker-Kaj fortæller…
Mit Bornholm – 12 personligheder fortæller
Mit Roskilde – 10 personligheder fortæller

Søren P. Sillehoved

(f. 1944)

Søren P. Sillehoved er naturvejleder, forfatter, skribent, fotograf og feltornitolog. Han er født og bosat i Rønne på Bornholm.
Sillehoved er kendt for sin store fortælleglæde. Den kommer til udtryk på hans mange guidede ture, men også i Bornholms Tidende, hvor han er fast naturskribent og skriver om alt fra Bornholms geologi og botanik til dyreliv og naturpleje. Sidst er Sillehoved også kendt for at krydre sine ture, bøger og artikler med gode, finurlige og fascinerende historier og folkesagn, hvoraf han har samlet de bedste i denne bog.
Sillehoved er selvlært naturfotograf, botaniker og geolog – og har modtaget flere priser for sit arbejde med at bevare og formidle øens naturarv.

Bøger af forfatteren:

Gamle historier, sagn og fakta om Bornholm

Jeanne Cordua

(f. 1954)

Mangeårig glad amatør-naturelsker og pensioneret busguide på Bornholm. Forfatter til seks romaner med bornholmsk, historisk tema for større børn og opefter. Hun skriver også festsange for folk og har været engageret i det lokale foreningsliv i mange år.
Med bogen ’53 ture for gangbesværede – Bornholm’ viser hun, at naturen også har masser at byde på for folk i kørestol eller med barnevogn.
Som busguide har Jeanne Cordua selv oplevet, hvordan gangbesværede har måtte opgive en tur eller stoppe op på halvvejen. Hun har selv kørt alle bogens 53 ture igennem på sin batteridrevne Eloflex-kørestol.

Bøger af forfatteren:
53 ture for gangbesværede – Bornholm

Ben Woodhams

(f. 1970)

Ben Woodhams er en engelsk kunstner og illustrator. Efter at have startet en karriere på museer og kunstgallerier som udstillingskurator og designer, flyttede Ben og hans familie til Bornholm i 2008, hvor han arbejder som kunstner, illustrator og underviser.
Ben arbejder primært med akvarel, ofte med fugle og natur som motiver.
Han har de seneste år blandt andet iagttaget ændringer i landskabet gennem rum og tid. I 2018 gik han rundt på Bornholm hver fredag i 52 etaper, hvilket resulterede i værket KYST. I 2021 gik Ben rundt på Christiansø, der blev til projektet ERTHOLMENE. I 2023 har Ben gået inde på Bornholm, IND i landet, hvilket har ført til projektet LAND, herunder også bogen LAND, udgivet på Hakon Holm i samarbejde med NaturBornholm.

Bøger af forfatteren:
LAND

Morten Friis Jørgensen

(f. 1956)

Morten Friis Jørgensen er journalist, forfatter, foredragsholder og kommunikatør med mere. Har en baggrund som bygningsarbejder. Freelancejournalist gennem mere end 25 år med speciale i samfundsforhold, dansk og international politik, historie og arbejdsmarked. Leverer stof til især fag- og magasinpresse men arbejder også for dagblade, radio og tv. Bosat på Bornholm.

Bøger af forfatteren:
Bornholm i krig og fred

Niels Geckler

(f. 1977)

Niels Geckler er Cand.mag i historie og økonomi. Historielærer på Bornholms Gymnasium med en bred faglig erfaring fra undervisning og museums- og arkivverdenen. Har stor viden om den kolde krig og er blandt andet forfatter til en række artikler om danmarkshistoriske emner. Udsendt som fredsbevarende soldat i Bosnien i 1998.

Bøger af forfatteren:
Bornholm i krig og fred

Erik Jensen

(f. 1950)

Erik Jensen er opvokset på Bornholm. Han har arbejdet som journalist på Bornholm, været nyhedsredaktør på Berlingske Tidende, chefredaktør på Frederiksborg Amts Avis og kommunikationschef i Landbrugsrådet. Erik Jensen har tidligere skrevet bøgerne ”Den Fordømte Byfoged” og ”Almindingen – bornholmernes skov”. Gennem de sidste 10 år har han været redaktør af de syv bornholmske hjemstavnsforeningers blad ”Klippeøen”.

Bøger af forfatteren:
De frie bønders land – en bornholmsk bondesaga

Jette Hvidtfeldt

(f. 1950)

Jette Hvidtfeldt  er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og Ritzaus Bureau i 1971, hvor hun efterfølgende blev ansat. For DR arbejdede hun freelance i Bruxelles fra 1977 til 1980. Efter et par år hjemme som freelance var hun i DR fra 1984 til 1999. Siden har hun været freelancejournalist og selvstændig mediekonsulent med selskabet Rugaard og Hvidtfeldt, drevet med ægtefællen Lars Rugaard. Som forfatter skrev hun skrevet flere politiske biografier. Om bl.a. Erhard Jakobsen, Christian Mejdahl, Claus Hjort Frederiksen og Niels Anker Kofoed. Fra 2000 til nedlæggelsen i 2002 var Hvidtfeldt formand for Videnscenter for Ligestilling.

Bøger af forfatteren:
Niels Anker Kofoed – Det gik udmærket

Thomas Kofoed Poulsen

(f. 1976)

Thomas Kofoed Poulsen er journalist og redaktionsleder ved DR Bornholm. Han har tidligere skrevet bogen ”Kampen om Bornholm – én kommune – fire borgmestre” (2005) om den bornholmske kommunesammenlægning. Som mange andre bornholmere er Thomas Kofoed Poulsen vokset op med personlige beretninger om Bornholms historie. Hans morfar fortalte ham om de russiske bombardementer og evakueringen fra ejendommen i Knudsker til Østerlars, samt de uventede besøg af både tyske flygtninge og russiske soldater.

Bøger af forfatteren:
Russertiden – De sidste vidner – Bornholm 1945/1946

Jens Voigt. Forfatter til blandt andet Historiens spøgelser - Bornholm 1940-1946.

Jens Voigt

(f. 1967)

Jens Voigt (f. 1967) er uddannet IT-supporter og har haft en 12-årig karriere i Forsvaret og som veteran. Han har været udsendt som FN-soldat på Cypern og som FN-vagt i Irak. Senere har han arbejdet som IT-supporter for Skat og i kortere perioder i flere bornholmske virksomheder. I dag arbejder han som assistent for kommunens veterankoordinator. Men når fritiden melder sig, opsøger han især steder med særlig tilknytning til krigen med sit kamera og dyrker sin livslange interesse for historie. Dette kombinerer han i de to bøger med titlen “Historiens spøgelser” med sin flair og talent for det grafiske arbejde.

Bøger af forfatteren:
Historiens spøgelser – Bornholm 1940-1946
Historiens Spøgelser – Rønne 1940-1946

Helga Stövring-Nielsen

(f. 1987)

Helga Stövring-Nielsen har boet i Vestermarie på Bornholm i tre år. Her bor hun sammen med sin mand, David Pedersen, og deres fire børn. Helga Stövring-Nielsen er født i Sverige og kommer fra øen Gotland. Hun har tidligere udgivet en bog om den norske eventyrer Thor Heyerdahl. Hun er uddannet søofficer i den svenske flåde – og til et fællesnordisk marinestævne i Finland, mødte hun David Pedersen.

Bøger af forfatteren:
De fire fra Vestermarie: Spøgelset på Galgebakken
De fire fra Vestermarie: Vikingeskattens forbandelse

David Pedersen

(f. 1983)

David Pedersen er fra Brøndby og uddannet løjtnant i dem dansk flåde. Han har boet i Vestermarie på Bornholm i tre år, sammen med sin hustru, Helga Stövring-Nielsen, og deres fire børn. Parret har boet i Sverige en del år, før de flyttede til Bornholm for at få lov til at hjemmeundervise deres børn.

Bøger af forfatteren:
De fire fra Vestermarie: Spøgelset på Galgebakken
De fire fra Vestermarie: Vikingeskattens forbandelse

Claus Stensgaard Jensen

(f. 1964)

Claus Stensgaard Jensen har en mangeårig karriere som topchef i det offentlige bag sig. Det har blandt andet ført forfatteren til flere langvarige ophold i Grønland.
Som medlem af De Bornholmske Amatørarkæologer har han hjulpet med at finde og afdække bopladser fra jernalderen og vikingetid. Udrustet med metaldetektor har højdepunktet foreløbig været fund af de små guldgubber på Sorte Muld ved Svaneke.
I dag bor Claus Stensgaard Jensen i den smukke middelalderby Faaborg, hvor han bruger en stor del af fritiden på vandreture i de fynske alper med familiens slædehund Nuuno.

Bøger af forfatteren:
Vogteren af det syvende segl

Knud Andersen

(f. 1947)

Knud Andersen er tidligere borgmester i Hasle Kommune, amtsborgmester på Bornholm og har siddet i Regionalrådet i Region Hovedstaden. Som politiker har han sat sit præg på det bornholmske samfund og været medskaber til Bornholms Kunstmuseum, Glas- og Keramikskolen, Center for Regional- og Turismeforskning, Bornholms Velkomstcenter, Bornholms Kulturuge mm. Han har også været yderst engageret i det danske sundhedsvæsen, EUs regionalpolitik og har sparket døre ind i Østeuropa efter murens fald. I dag er Knud Andersen pensioneret, men arbejder bl.a. som politisk kommentator på TV 2/Bornholm.

Bøger af forfatteren:
Knud Andersen – Som jeg så det

Lotte Fang

(1940-2020)

Lotte Fang har skrevet over 40 bøger, skrifter og hæfter om Roskildes institutioner og lokalhistorie. Hun gik utallige byvandringer med Roskildes borgere siden 1968 – ulønnet. Og fra 1961 til 2000 arbejdede Lotte Fang på Roskilde Bibliotek, hvor hun øste ud af sin store viden og hjalp lånerne med at finde, hvad de søgte. Selv brugte Lotte Fang utallige timer på at dyrke Roskildes historie og gik derfor både Jacob Kornerup (1825-1913) og faren Arthur Fang (1882-1973) i bedene og blev byens førende lokalhistoriker. Lotte Fang døde 22. oktober 2020 og bogen “Roskildes Guldalder – 1800-tallet” blev hendes sidste.

Læs mindeord om Lotte Fang.

Bøger af forfatteren:
Gader og stræder i Roskilde Kommune
Roskildes Guldalder – 1800-tallet

Ivar Holm

Ivar Holm

(f. 1944)

Ivar Holm har igennem sit arbejdsliv været overstyrmand hos BornholmsTrafikken. Han startede dog som sømand, sejlede med skoleskibet ”Danmark” og kom i Søværnet. Fra 1973 og frem til 1991 var han leder af Rønne Skipperskole, hvor han var med til at uddanne alle de unge bornholmske fiskere, hvoraf mange efterfølgende fik hyre hos Ole Basse Mortensen. Senere blev Ivar Holm forsikringsagent for de bornholmske fiskefartøjer og her fik han fiskeriets kontante vilkår tæt på livet, når fiskernes skibe skulle sælges eller hugges op på grund af krise. I 2006 gik Ivar Holm på efterløn og de efterfølgende 10 år arbejdede han løbende biografien Ole Basse … en pionér i dansk fiskeri.

Bøger af forfatteren:
Fiskernes oprør 1978 og 1987
Ole Basse … en pionér i dansk fiskeri

Forfatter Birgitte Borgen Müller Marcussen

Birgitte Borgen Müller Marcussen

(f. 1947)

Birgitte Borgen Müller Marcussen er matematisk student fra Rønne Statsskole (1966), folkeskolelærereksamen med linjefagene religionskundskab og historie fra 1973, eksaminer fra Københavns Universitet i pædagogisk videnskabsteori og forskningsmetode, samt pædagogisk observation. Grundskolelærer 1973-2013 med særlig vægt på undervisningens samtale. Birgitte Borgen Müller Marcussen har tidligere udgivet bogen ”Folkelighedens fremkomst på Bornholm 1856-1886” (2017) om bestræbelserne på at få en demokratisk bevidstgjort befolkning på Bornholm – blandt andet ved hjælp af folkemøder. Birgitte Borgen Müller Marcussen er også foredragsholder og fortæller om de kulturelle ændringer og demokratiske muligheder siden 1949. Hun holder friluftsforedrag med indlagt vandretur om Bornholms historie ved afslutningen af 2. verdenskrig. Desuden er hun indsamler af øjenvidners historier om eksempelvis: Arbejdslivet på et savværk og bornholmere under russertiden. Sidst er Birgitte Borgen Müller Marcussen debattør i landsdækkende aviser og fagblade omkring emnet grundskolepædagogik.

Bøger af forfatteren:
70 erindringsglimt fra russertiden på Bornholm

Arthur Fang

(1882-1973)

Arthur Fang var journalist, direktør og lokalhistoriker. Han skrev for Roskilde Tidende og blev bladets forretningsfører 1912-14. Herefter bestyrede han Roskilde bryggeri og ejendommen Bryggergården for sin mor. Senere blev han ejer af begge, men det var den historiske interesse, som trak mest. Allerede i 1910 var han medstifter af Historisk samfund for Københavns Amt og var dets formand fra 1932-70. Efterfølgende blev han formand for Historisk samfund i Roskilde, og undervejs var han engageret i utallige foreninger, som alle havde historie, bevarelse og turisme for øje. Han bistod Nationalmuseet ved udgravninger, ombygninger og fredninger og tog selv en række initiativer, såsom bevarelsen af Skt. Laurentii kirkes ruiner under Stændertorvet. Som lokalhistoriker fulgte Arthur Fang i fodsporene på Roskilde-arkæologen Jacob Kornerup. Løbende udkom adskillige artikler og bogudgivelser om købmandsgårde, Roskilde Bank, smedelaug, Roskilde adelige Jomfrukloster, Skt. Jørgensbjerg og de to kunstnere L. A. Ring og Gustav Wied, som begge var personlige venner. Arthur Fang skrev levende og inspirerende om Roskilde og egnens historie, så den vedkom menigmand.
(Uddrag fra Dansk Biografisk Leksikon)

Bøger af forfatteren:
Sct. Jørgensbjerg

Jacob Ludvigsen

(1947-2017)

Jacob Ludvigsen var journalist, forfatter og reklamemand. Han arbejdede bl.a. for Skive Folkeblad, Ekstra Bladet, Information og Danmarks Radio. I 1971 var Jacob Ludvigsen en af idégeneratorerne i ungdomsoprøret og han førte an i marchen ind på den forladte Bådsmandsstrædes Kaserne, hvor han udråbte fristaden Christiania. Efterfølgende blev han i mange en af Ekstra Bladets skarpe stemmer, debattør og chefredaktør. Han skrev om fordelene ved sort arbejde og lavere skat, klimadebattens forkerte præmisser, indvandringens problemer, rygelovens diktatur m.m. I 1978 flyttede Jacob Ludvigsen og hans hustru, Elizabeth Løvegal, til Bornholm, hvorfra arbejdet på Ekstra Bladet fortsat blev passet. I 1988 blev han ansat på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners, hvor han var idémanden til Squash-reklamerne med Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard, som kørte i 10 år. Undervejs involverede Jacob Ludvigsen sig i mange kuriøse og utrolige projekter. Sluttelig var han også redaktør på Dyrehavsbakkens udgave af Korsbæk Tidende, skrevet sammen med Lise Nørgaard.

Bøger af forfatteren:
Østers, Marie og Mig