Vogteren af det 7. segl

295,00 kr.

Kong Valdemar Atterdag begav sig ud på en mystisk rejse gennem 1300-tallets Europa. Rejsen er dokumenteret, men selve formålet med dette togt kendes ikke. Det forsøger denne historiske roman at råde bod på, når assyriske Maria og jyske Margrete gør kongen selskab på en hæsblæsende mission for pave Innocens d. 6. En mission efter kirkens relikvier og kirkens kamp for overlevelse.

Romanens titel, Vogteren af det 7. segl, henviser til Johannes Døberens Åbenbaring, hvor det syvende segl er navnet på den ubønhørlige dommedag, som venter menneskeheden, efter de først har været ramt af en lang række plager som pest, sult og krig. Ganske som i middelalderen og årene omkring 1362.

Efterfølgeren, Legenden om den 13. apostel, fortsætter hvor Vogteren af det 7. segl slutter, og de to bøger kan købes samlet som bogpakke med 25% besparelse.

Beskrivelse

Vogteren af det 7. segl er en historisk roman af Claus Stensgaard Jensen om to unge kvinder, der sammen med kong Valdemar Atterdag tager på en mystisk rejse i 1300-tallets Europa.

I vinteren 1362 bliver den sydlige del af Jylland ramt af en flodbølge, som fjerner byen Rungholt fra jordens overflade. 7200 mennesker opsluges af havet. Eneste overlevende er to jomfruer, som ifølge overleveringerne tilbragte natten i kirken i bøn.

Pigernes overlevelse bliver af den døende pave Innocens d. 6. tolket som dét mirakel, som alle har ventet på siden det første korstog, hvor de kristne vandt Den Hellige By, Jerusalem, tilbage. Paven udpeger derfor den danske kong Valdemar Atterdag til at stå i spidsen for en hemmelig mission. En mission, som bringer både kongen og de to jomfruer på en flerårig rejse gennem Europa efter en række relikvier.

Undervejs deltager de i bryllupper, kroninger og begravelser – og de jages af andre kristne ordener, muslimske Ottomaner og Mamelukker og flere af de 12 jødiske stammer. Alle har en interesse i pavens – og i kong Valdemar og de to jomfruers hellige og hæsblæsende mission gennem Europa.

Om forfatteren

Claus Stensgaard Jensen (f. 1964) har rejst verden rundt i søgen efter steder, som har været afgørende for historiens udvikling. Som research til Vogteren af det 7. segl har han været i byer som Krakow, Prag, Wien, Avignon, Paris, Brügge, Gent og Visby, mens forberedelserne til bind 2, Legenden om den 13. apostel, bl.a. bragte forfatteren til Rom, Jaffa, Jerusalem og Istanbul.

Hjemme har Claus Stensgaard Jensen været medlem af De Bornholmske Amatørarkæologer, hvor han engageret hjælper med at finde og afdække bopladser fra jernalderen og vikingetid. Udrustet med metaldetektor har højdepunktet foreløbig været fund af de små guldgubber på Sorte Muld ved Svaneke.

Du kunne også være interesseret i...

Du kunne også være interesseret i…