Artikel

Jeanne Cordua: Med nysgerrighed og passion kan vi alle finde veje til at forbinde os med naturen

Jeanne Corduas bog ’53 ture for gangbesværede – på Bornholm’ er en inspirerende historie om at finde nye måder at udforske naturen på, når man er gangbesværet. Selv bruger hun ofte en kørestol, da hun efter en trafikulykke for 30 år siden, ikke kan gå længere end 20-50 m. Til gengæld har hun fundet glæden ved de mange ting og steder, som hun fortsat kan opleve.

Jeanne Cordua: Med nysgerrighed og passion kan vi alle finde veje til at forbinde os med naturen Read More »

Brian Christensen i artikel fra Ugeavisen Bornholm

Stort interview i Ugeavisen Bornholm

Før Brian Christensen tiltrådte som forlagschef hos Hakon Holm Publishing, drev han blandt andet sit eget forlag med base på Bornholm. Under overskriften “Vild med historie(r)” omtales det lille forlag i Ugeavisen Bornholm. Det sker over 1½ side, hvor Brian Christensens historie fortælles lige fra hans gang på børnebiblioteket i Roskilde til forlagets seneste udgivelser af “Russertiden – De sidste vidner” og “Sigrid Ring”-bogen. Læs interviewet med Brian Christensen her.

Stort interview i Ugeavisen Bornholm Read More »

Lotte Fang

Lotte Fang er død

Mindeord: En ære at arbejde sammen med Lotte Fang. Mange roskildensere mødte Lotte Fang på Roskilde Bibliotek fra 1961 til 2000, hvor hun blandt andet var ledende børnebibliotekar. Med hendes direkte facon, stærke briller og store begejstring for bøger og lokalhistorie især – så opmuntrede hun mange til at læse mere – og “smitten” ramte også mig. Hendes betydning betød, at hun naturligvis måtte med i mit første Roskilde-bogprojekt, som hed “Mit Roskilde – 10 personligheder fortæller” (2011). Her blev min beundring for Lotte Fang endnu større. Trods ordblindhed og svage syn har Lotte Fang igennem årene fået udgivet næsten 40 bøger, skrifter og hæfter om Roskildes institutioner og lokalhistorie. Hun har skrevet om alt fra byens brandvæsen, bagerier og smedelaug, til skydebrødre og vandforsyning samt byens kilder. Utallige artikler er skrevet til Roskilde Tidende, Roskilde Dagblad og årstidsskriftet ”Jul i Roskilde”. Og hun har gået utallige byvandringer med byens borgere siden 1968 – ganske ulønnet. Imponerende. Min beundring for Lotte Fang steg dog yderligere, da vi begyndte vores samarbejde om, at opdatere hendes opslagsværk “Gader og stræder i Roskilde Kommune”, som vi udgav på hendes 75 års fødselsdag i 2015. Tre år senere – igen på hendes fødselsdag den 29. november – udgav vi bogen “Roskildes Guldalder – 1800-tallet“, hvorved en drøm gik i opfyldelse for Lotte Fang. Til receptionen på palæet sang vi Holger Drachmanns julesang, som oprindelig også blev skrevet på palæet – på melodi fra “Højt fra træets grønne top” – og vi blev akkompagneret af borgmester Joy Mogensen på flygel og et flot fremmøde af roskildeborgere. Da salen efterfølgende sang fødselsdagssang for Lotte, blev hun dog lidt genert, men også glad, tror jeg. Udadtil brød hun sig ikke om så meget opmærksomhed omkring sin person, men gerne om sit speciale, Roskildes lokalhistorie. Og opmærksomhed fortjener hun. Hun trådte i fodsporene efter lokalhistorikeren Jacob Kornerup, hendes egen far Arthur Fang og blev selv byens førende lokalhistoriker. Det var en ære at arbejde sammen med hende – og hun vil blive savnet. Brian Christensen, forlagschef, Hakon Holm Publishing Mine mindeord er gengivet i Roskilde Midtuge Avis Læs også mindeord på SN.dk – Sjællandske Nyheder

Lotte Fang er død Read More »

Hej! Spørg mig om hvad som helst!